Havnebadet på Aarhus Ø
Havnebadet er perfekt til vinterbadning

Havnebadet på Aarhus Ø er beliggende ved bassin 7. Se hvor: https://goo.gl/maps/4onGKv8ZuU...

Det er tegnet af den anerkendte arkitektgruppe BIG (Bjarke Ingels Group) og er blevet realiseret takket være en donation på 40 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond. 

Fra 1. juni til 31. august er Havnebadet åbent for sommergæster og bemandet med livreddere.

Badeklubben Aarhus Ø har lavet en aftale med Aarhus Kommune, som betyder, at vores medlemmer kan benytte Havnebadet til vinterbadning fra 1. oktober til 31. maj.

Som medlem af Badeklubben Aarhus Ø har du adgang til springbassinet og de to saunaer samt toiletter og omklædningsfaciliteter.

Vores åbningstider

Medlemmer af Badeklubben Aarhus Ø kan bruge Havnebadet i vores åbningstider:

  • Mandag - fredag fra kl. 6:00-21:00. 
  • Lørdag og søndag fra kl. 13:00-21:00. 
  • Lørdag og søndag er Havnebadet åbent for alle fra kl. 8:00-12:00.  
Rengøring

Vores faciliteter bliver rengjort af et professionelt firma hver onsdag og lørdag morgen.